Skriveretreat, workshop og vejledning på Kreta
Jeg elsker at byde skrivende til det sydlige Kreta. Der sker noget, når man rejser væk og fordyber sig.
Her er høj middelhavshimmel, det azurblå lybiske hav og en afslappet stemning i de små lokale samfund.
Det er perfekte betingelser for at bryde igennem med sine ord og sig selv som skrivende – og få succes med sin bog.
Skriveworkshop: Tre dage. Onsdag 19. maj til fredag 21. maj 2027. (Sougia)
Individuel skriveophold fra lørdag 22. maj til lørdag 29. maj. Sougia. Book individuel vejledning og få bonus tur til Lissos.
Skriveretreat: Lørdag d. 4. september til lørdag d. 11. september 2027. (Old Phoenix ved Loutro).
Skriveretreat på Kreta -
Lørdag 4. september til lørdag 11. september 2027. (Old Phoenix).
Skriveretreat på Kreta indeholder:
✍️ Skriveworkshop/undervisning: 6 x 1,5 timer
✍️ Individuelle sessioner: 2 timer i alt + læsning af dine tekster (max. 6 sider før hver session).
2 x 1 time under opholdet ELLER en time under opholdet og en time efter. Vi har også en halv times individuelt forberedende møde inden afrejsen.
✍️ Guidning på 1 x creative walk til Sweet Water Bay.
✍️ Alt det andet, man ikke kan sætte pris på: Uformelle, løbende snakke om skrivning, forfatterlivet mm.
✍️ Prisen er 5.800 DKK + 25 % moms = 7250 DKK.
Skriv stærkere, dybere, bedre! Skriveworkshop på Kreta
Onsdag d. 19. maj til fredag d. 21. maj 2027. Sougia.
Denne tre dages intensive workshop er til dig, der har lyst til at styrke og skærpe din kreativitet, din fortællestemme, dit sprog og dine sanser. Vi bruger vores krop og den storslået natur omkring os. Vi bevæger os. Vi besøger en bjerglandsby, og vi går til den antikke by Lissos med den hellige kilde og Asclepios templet.
Sansning starter indefra. Du mærker med din hud. Hvordan føles det, hvordan mærkes byer, mennesker, omgivelser. Hvordan giver man det, der ligger i luften, ord, og hvordan skaber man præcise beskrivelser og skildringer.
Vi arbejder også med fortællerstemmen igennem meditative øvelser og besøg i Asclepius templet, hvor energien føles magisk. Hvad vil din fortællestemme sige, og hvordan kan du som skrivende lytte til dit “indre øre”.
Intentionen er på forskellig vis at åbne dig for din kreative skaberkraft, så din skrivning bliver stærkere, dybere, bedre, og det bliver lettere for dig at gennemføre din skrivedrøm.
Du kan deltage både som ny og erfaren forfatter. Hvis du “bare” har lyst til at udforske dig selv som skrivende, er du også meget velkommen. Du kan kombinere workshoppen med individuelle forfattervejledninger.
Morgencirkel hver morgen med oplæg og øvelser fra 9.30 til 10.30. Derudover følgende:
Onsdag: 11.00 til 14.00: “Medicine walk” til den lille kirke Agia Irini, der ligger ved et udsigtspunkt over Sougia. Oplæg og øvelser undervejs. Tema er krop og sanser. Aften: 17.00-19.00. Oplæg og træning.
Torsdag: 11.30 til 17.30: Vi bliver kørt i taxa til den lille bjerglandsby Koustogerako. (inkluderet). Skriveøvelser i byen. Creative walk. Vi vandrer ca. 2 timer tilbage.
Fredag: 11.00 til 18.00. Vi går ad den gamle pilgrimsrute til den antikke by Lissos og “downloader” i det gamle Asclepius tempel. Skriveøvelser undervejs. Vi tager båden tilbage. (ca. 6 euro, som ikke er inkluderet).
Prisen er 3300 DKK + moms = 4125 DKK.
Du skal selv bestille fly og hotel, men jeg hjælper dig med det.
Du kan f.eks. flyve med Norwegian tirsdag 18. maj og rejse hjem tirsdag 25. maj 2027.
Eller du kan rejse ned lørdag 15. maj til lørdag 22. maj.
Eller du kan blive og forlænge med et individuelt skriveophold.
Det koster ca. 35 Euro hver vej at køre til og fra lufthavnen i Chania, hvis I er flere i taxaen.
Individuel skriveophold på Kreta
Lørdag d. 22. maj til lørdag d. 29. maj i byen Sougia.
Tag dit skriveprojekt med til byen Sougia, der ligger på Kretas sydkyst.
Du booker dig ind på et hotel og arbejder, og to eller tre gange om ugen kommer du til mig og får vejledning på dit projekt. Byen er meget lille og overskuelig. De små hoteller ligger få minutter fra hinanden.
Tilbud: 3 x individuelle timer inklusiv læsning af dine tekster: 3300 kr. + moms = 4125 DKK. (En af timerne kan ligge før eller efter afrejsen).
Jeg bruger en time på at læse dine tekster, inden vi mødes.
Om aftenen er der mulighed for at mødes og spise sammen på en af byens restauranter.
BONUS: Jeg tilbyder en guidet halvdagstur til Lissos, hvor vi “downloader” til vores bøger i det gamle Asclepious tempel. Den er med i prisen, når du booker individuel vejledning.