Rejse for sjælen
Rejs med til Sougia - der ligger i det sydvestlige Kreta - fra lørdag d. 8. maj til lørdag d. 15. maj 2027.
Healingsjourney for kvinder
Jeg indbyder til en syv dages healingsjourney, som handler om dig. Giv dig selv den gave at tage en pause fra pligter, ansvar og deadlines og nyd en livstransformerende og healende rejse.
Vi skal vandre i storslåede landskaber langs det libyske hav. Heale, nyde, tænke, være. Og skrive til os selv undervejs.
Vi bruger medicinewalks og healingswalks, hvor vi går på spørgsmål, nogle gange med meditative øvelser og “journaling”, andre gange i stilhed.
Vi besøger kraftfulde steder – blandt andet pilgrimsruten til den minoiske by Lissos, hvor det gamle healingstempel ligger. Vi vil sætte os på tempelgulvet og lytte til vinden og himlen …
Nogle dage mødes vi i morgencirkler, og jeg giver dig inspiration og viden om “the power of journaling” og morningspages.
Min intention for denne rejse er, at vi igennem små ophold på vandreturene, hvor vi skriver i vores notesbøger, opnår en evne til “self-guidance” og indre klarhed. Mit ønske er at skabe betingelser for healing og opladning, så du kan rejse hjem med fornyet kraft og klarhed til dit liv.
Ingrid Margarita, som er fra Østrig, men bor på Kreta, er med os en dag, hvor vi går pilgrimsruten til Lissos. Hun vil guide meditation og healing i det gamle tempel. Hun vil også tilbyde healing og kropsbehandling, mens hun er i Sougia.
Hvem kan rejse med?
Medicine walk og healingswalk
Medicine walk:
Vi går i stilhed på et spørgsmål eller en intention.
Vi åbner os for at modtage indsigt og vejledning fra naturen, omgivelserne eller vores eget indre.
Healingswalk:
Vi går i stilhed med fokus på ro og nydelse. Sanselighed og nærvær.
Vi åbner “vinduer i huden” og modtager naturens healing og bliver næret i krop og sjæl.
Det får du:
- Guidede og faciliterede medicine walks og healingswalks i syv dage
- Meditations- og healingscirkler og viden og inspiration til at lære at bruge “journaling” – dvs. at skrive til dig selv dagbogsagtigt.
- Turledelse hele ugen og hjælp til at bestille taxa, hotel mm.
Det får du ikke:
- Flybilletten t/r til Chania
- Hotel. Prisen er mellem 60 til 100 euro pr. nat – alt efter standard.
- Jeg anbefaler dig nogle hoteller, når du booker din plads.
- Rejse- og sygeforsikring
- Taxa til/fra lufthavnen – koster ca. 35 € hver vej, hvis man er tre i taxaen.
- Måltiderne sørger du selv for undervejs. Jeg reserverer bord på forskellige restauranter, hvor vi spiser sammen hver aften.
- Betaling til båd og taxa undervejs: 40-45 euro sammenlagt, alt efter hvor mange vi bliver.
Prisen for facilitering, guidning og turledelse: 4700 kr. + 25 % moms = 5875 DKK
Beløbet indbetales ved din bestilling. Skriv til mig og jeg laver en faktura til dig.
Self-guidance & journaling
Vi vandrer i stilhed i de mest fantastiske landskaber. Vi vandrer nogle gange på spørgsmål, som vi giver os selv og bruger naturen som en guide og inspirator. Ind imellem stopper vi og skriver til os selv. Det kan være tre linjer eller flere sider – alt efter, hvad der rører sig i dig.
Jeg vil også undervejs præsentere dig for forskellige teknikker, redskaber og øvelser, som du kan bruge på rejsen – og når du er hjemme.
Kender du til journaling – eller dagbogskrivning eller reflektionsskrivning, som man også kalder det? Og kender du til “the power of writing”?
Hjernescanninger viser, at der sker noget bemærkelsesværdigt, når du begynder at skrive til dig selv. Hjernen healer! Alene 15-20 minutter skrivning til dig selv i nogle få dage kan give en positiv effekt, viser studier fra det amerikanske Stanford University.
Kathleen Adams, som er direktør for Center for Journal Therapy og forfatter til bogen “Journal to self”, siger, at det at skrive til sig selv er det næste efter yoga. “I 1980erne vidste ingen rigtigt, hvad yoga var, i dag går alle til yoga. Det samme vil ske med skrivning”, siger Kathleen – frit oversat.
Dagbogen er et sted, hvor tankerne kan lande. Det er et sted, som du har for dig selv – som en god ven, der altid er der for dig. Du kan lade ordene flyde ud af din hånd, og du kan finde klarhed og overraske dig selv, som jeg gjorde, da jeg startede med at skrive i dagbog. Der ligger en enorm power i at kunne navigere i sine egne følelser, tanker og behov. Det er en vej til at styrke og nære sig selv og åbne for mere livskraft – og drømme.