Skal vi skrive sammen i efteråret? Vi starter mandag d. 26. oktober kl. 16.30.

Velkommen til min online skriveskole

Er du forfatterspire og “upcoming writer”? Har du en bog i maven – løse noter eller halvfærdige tekster? Og har du det sådan, at NU skal det være – så er min skriveskole et rigtigt godt sted at starte.

Du får energi! Og masser af viden og inspiration. Og så vil du have en lille gruppe at følges med – mennesker, der også har besluttet sig for, at NU skal det være. Det giver et kæmpe boost at have nogen at følges med!

Når du drømmer om at skrive, er det ikke tilfældigt. Årsagen er, at du har et potentiale i dig. Du har noget, der kan blive til noget. 

Jeg vil gerne give dig viden, tips og inspiration og hjælpe dig med at “pakke dit skrivepotentiale ud”, så du får hul igennem og skriver din bog.

Skal efteråret 2026 blive den tid, hvor du gør noget ved din drøm? Så velkommen til min online skriveskole, hvor vi mødes seks gange henover oktober og november.

Mandagene: 26. oktober, 2. nov. , 9. nov, 16. nov., 23. nov. og 30. nov.

Hver gang fra kl. 16.30 til 18.00. Vi mødes over zoom.

NB! Hvis du er tilmeldt skriveskolen, får du rabat på individuel vejledning: 1200 kr. for en time inklusiv læsning af dine tekster. (Normalpris: 1500 kr.) 

NB Næste kursusstart er februar 2027.

Hos mig får du min faglige skriveekspertise som journalist, forfatter og tidligere forlagsredaktør mikset med min intuitive intelligens og min pippiske kreativitet. Det betyder, at jeg vil kunne møde dig og hjælpe dig – på flere planer.

Før vi mødes mandag d. 26. oktober, vil det være godt, hvis du sender 4-5 linjer til mig med beskrivelse af din ide. Jeg tilretterlægger undervisningen efter, hvem I er, og hvad I står med. På den måde vil du være sikker på at blive mødt, hvor du er i processen. 

Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du har en ide til en bog, er i gang med at skrive eller er gået i stå og vil tilbage på sporet.

Du har måske en ide til en fagbog, hvor du deler og formidler din egen eller andres viden.

Du har måske en selvudviklingsbog i tankerne. hvor du deler egne erfaringer sammen med research og faglig viden. Eller hvilket miks, der nu er.

Du har måske oplevelser og personlige erfaringer, du gerne vil dele i en fortælling. 

Du har måske en ide til en guide eller en bog om et kreativt emne.

Du har måske en ide til en debatbog eller en anden idebaseret bog.

onlineskrive

Sådan er online skriveskolen opbygget:

Seks mødegange – hver gang på 1,5 time.

Hvis der er en gang, hvor du er forhindret, kan du få den optagede zoom-lektion tilsendt efterfølgende.

Hver mødegang er bygget op af hardcore undervisning og korte skriveøvelser. 

I de fleste skriveøvelser kan du arbejde på dit eget projekt.

Du får arbejdsmateriale efter hver lektion.

Du skal ikke læse de andres tekster.

Enkelte gange vil jeg invitere til, at nogle læser op – men det er frivilligt. Og hensigten er at inspirere. 

Vi mødes 16.25 og lander i det digitale rum. Jeg starter lektionen kl. 16.30.  

Prisen er 2850 DKK. (som er inklusiv 25 % moms)

NB! Hvis du er tilmeldt skriveskolen, får du rabat på individuel vejledning: 1200 kr. for en time inklusiv læsning af dine tekster. (Normalpris: 1500 kr.) 

Lektion 1: Hvad vil du, og hvad vil din modtager? Kend din kernelæser og skab alliance og øjenhøjde med din læser.

Lektion 2: Sådan kan du skabe dit koncept I – ideer & modeller til struktur og opbygning. Skrivetip.

Lektion 3: Sådan kan du skabe dit koncept II – kapitler/titler/undertitler/indholdsfortegnelse. Skrivetip.

Lektion 4: Skriv med dine sanser – og lær at lytte til din tekst. At skrive er også at kunne lytte! Lugte- og høresansen.

Lektion 5: Skriv med dialog og gode linjer – den gode dialog, første kapitel & indledning, smags-føle-og synssansen. 

Lektion 6: Styrk dit manuskript – skriveteknik, ideer til at optimere dit manuskript, skataloglinje, synopsis og tip til at opbygge skrivevaner.

Læs mere om indholdet i programmet:

Min baggrund

Jeg har skrevet hele livet. Jeg er forfatter til flere bøger og har også bidraget til antologier og været redaktør på antologier.

Jeg har i over tre år arbejdet som forlagsredaktør på Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck, hvor jeg var med fra start til slut: Konceptudvikling, opbygning, redigering og udgivelse.

Jeg har arbejdet som freelancejournalist i 26 år (er medlem af Dansk Journalistforbund) og har skrevet både interviews, temaer og klummer til f.eks. Femina, Psykologi, ALT for damerne og ugebladet Søndag.

Jeg har vejledt forfattere som selvstændig skrivecoach siden 2019. Individuel vejledning, skrivekurser og skriveretreats. Jeg er lige nu ekstern redaktør hos GADs Forlag.

Jeg er uddannet hos “CTI – The Coaches Training Institute” og har arbejdet som personlig coach i de sidste 20 år. Jeg har en medfødt intuitiv intelligens, som gør, at jeg ofte kan se og mærke et menneskes potentiale – også når det handler om skrivepotentiale.

En god bog og en god tekst skal ikke bare læses, den skal også mærkes. Og det kræver, at forfatteren, der skriver, er i stand til ikke kun at skrive fra sit hoved, men også fra sin sjæl og sit hjerte. Jeg har også en stærk kreativ puls. Jeg har skrevet bogen Pippi Power og har igennem mange år arbejdet med livskreativitet og vanebrydning.