Når du drømmer om at skrive

“Utrolig fin bok Gitte!! Jeg ville ikke den skulle ta slutt, jeg måtte spare de siste sidene.
Gleder meg til å følge de gode rådene! Godt skrevet!!! Jeg elsket den!”
Ellinor Skjong
 
“Det er en virkelig god bog. Jeg måtte tilbage flere gange og læse igen.
Der var noget, der ramte mig.”
Marianne Schou
 
“Det er en fornøjelse at læse din bog.
Den er så godt skrevet og giver god resonans hos mig som læser og forfatter. Tak!
Sven Andersen
 
“Den nye boken din er akkurat like inspirerende og klok som de forrige, elsker den!!”
Vivian Kjelland

Når du drømmer om at skrive, er det ikke tilfældigt. Du har et skrivepotentiale i dig. Der er noget i dybet af dig, der kalder, og som ved, at du vil kunne lykkes.

Denne bog er en dør ind i skrivekunsten. Den handler om kreativitet, skrivning og personlig udvikling. 

Den viser veje til, hvordan du kan opbygge din fortællestemme, overvinde dine blokeringer og forløse og udvikle dine ord – uanset om du er nybegynder eller erfaren. 

Bogen er til dig, der vil skrive bøger, blogs eller andre tekster, og som ønsker inspiration og viden om, hvordan skriveprocessen kan udfolde sig bedst muligt. 

Jeg skriver også om min egen rejse fra ikke at turde mine ord til at få udgivet mine bøger i Skandinavien

Bogen er på 168 sider og er i en A5 størrelse. 

Omslagsdesignet er skabt af Ranvita la Cour. 

Jeg pakker din bog ind, og du kan få den signeret, hvis du ønsker det.

Du kan købe bogen via Mobile Pay/VIPPS: #94635

Pris for forsendelse i Danmark er 55 DKK.
 
Pris for forsendelse i Norge er mellem 145 og 185 DKK – alt efter, hvor du bor. 
 
Påskerabat: 200 kr. (Det er inklusiv 25 % moms).

Rabat gælder til og med mandag d. 6. april. (Normalpris 229 kr.).

Fragtpriser skal lægges oveni bogens pris. 

Gratis mini-foredrag tirsdag d. 21. april kl. 19.00.

Velkommen til 45 minutters miniforedrag, hvor jeg vil dele ud af det, jeg ved og har erfaret, når det handler om at skrive bøger. For hvad skal der egentlig til, når man ønsker at bryde igennem med sine ord og sig selv som skrivende?
 
Du kan være med, hvis du drømmer om at skrive fagbøger, selvudviklingsbøger eller personlige fortællinger – og hvad enten du er nybegynder eller erfaren. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
 
👉 Det er gratis – brug følgende link:

Gitte Jørgensen is inviting you to a scheduled Zoom meeting.

Topic: My Meeting
Time: Apr 21, 2026 06:45 PM Copenhagen
Join Zoom Meeting
https://us06web.zoom.us/j/81528596762?pwd=0iFGs4YUUNEi20WhVYXJzJDGpEl5be.1

Meeting ID: 815 2859 6762
Passcode: 525476

online skrivekursus Gitte Jørgensen

Prolog

December 1975

Jeg har lige fået en skrivemaskine i gave. Det må være sent selve juleaften. Vi er hos min mormor og morfar i deres treværelses lejlighed i en gul murstensejendom. Min mor, min mors nye mand og min lillebror. Jeg har en hvid natkjole på med påtrykte røde æbler. Den natkjole, der er købt i Kvickly, og som jeg elsker. Jeg bider mig i underlæben. Der er et papir i skrivemaskinen. Der ligger et andet på spisebordet. Min ene hånd er på tasterne. Jeg prøver at skrive, men der er noget, der ikke virker. Jeg ser koncentreret ud, men også beklemt. Bogstaverne. De er svenske. Maskinen har ikke danske æ, ø og å. Hvorfor har min mor ikke tænkt på det? Hun er bare glad, fordi hun har købt maskinen billigt af en kunde, der kommer i hendes damefrisørforretning i den gamle bydel i Helsingør. Min mor har ikke tænkt det igennem. Hun forstår ikke sin datter. Jeg drømmer om at skrive. Jeg er 12 år. Men der er modstand på mange planer. Det tager mange år at forløse og udfolde mit skrivepotentiale.

Uddrag af indledningen

Jeg har skrevet denne bog for at inspirere og opmuntre dig, der vil skrive – både hvis det er helt nyt for dig, og du er en erfaren skribent eller forfatter. For selvom du har skrevet før, og dine bøger er udgivet, kan det være stimulerende og motiverende at læse om skriveri og måske finde en ny vinkel og ligefrem et andet gear at arbejde ud fra. Min bog kan forhåbentlig give dig ideer og tips og hjælpe dig med den nye tekst, du har i tankerne, og som du kan mærke, der gerne vil frem.

Jeg oplever, at alt for mange taler det at skrive ned. At det er svært og hårdt. At det er fattigt og ensomt. At det er svært at få sine tekster og bøger udgivet. At AI har taget det hele. Vi glemmer at tale om den dybe, forunderlige og fortryllende gave, der ligger i at skabe. At forme sin tekst og sit udtryk. At være inspireret og løftet. At sidde i sin egen boble og forsvinde ind i fordybelsen og flowet. Det meningsfulde i at skabe i en verden, hvor det til tider kan være svært at se det meningsfulde.

At skrive og fortælle er en menneske-ting, vi har med os. Det er et dybt menneskeligt behov at formidle og udtrykke sig. Vi vil ikke være alene med, hvad vi har oplevet, erfaret eller erhvervet os af viden. Vi bearbejder vores liv og hændelser, når vi deler. Det er vores måde at forstå, huske, forbinde og påvirke på. Det er urgammelt, og vi behøver den tilgang til livet, uanset om vi lever i en højteknologisk tid præget og påvirket af kunstig intelligens.

Vi har brug for menneskeskabte bøger. Vi har brug for bøger, hvor vi kan mærke, at forfatterens sjæl har ført pennen. Vi mennesker har brug for at skabe. Det er en del af vores oprindelige natur at lade vores hjerner finde på og vores hænder forme. Vi må ikke tillade, at AI tager det fra os. Det ligger til os at dele og give noget videre. Vi kan ikke rumme at beholde det selv. Måske kan vi ligefrem ikke udholde at beholde det selv.

Jeg vil føre dig igennem alle de faktorer, som jeg ser, at der må være til stede for, at din bog eller tekst kan lykkes – og at du selv har det godt undervejs.

Alt for ofte bliver bøger og tekster til selvpineriske og opslidende maratoner, hvor forfatteren dræner sig selv og sit liv – og nogle gange endda sine omgivelser. Eller måske opgiver undervejs. Men det behøver ikke at gå sådan. Der er en anden vej.

Jeg viser dig alternativer til, hvordan skrivedrømmen kan lykkes. Jeg har brugt det meste af mit liv på at finde ud af, hvordan bogskrivning kan gennemføres, og det er den viden og erfaring, jeg deler med dig.

Jeg startede med at drømme om at skrive som 12årig, men jeg havde så meget ydre og indre modstand, at det først var omkring 40års alderen, at mine bøger og tekster for alvor brød igennem.

Jeg ved, at når du drømmer om at skrive, er det ikke tilfældigt. Du har noget, du vil give. Din sjæl er i live. Du kan få det til at ske ved at tage dig selv alvorligt og ved at kende til alt det, der også skal til – udover at have talent og en god ide. Jeg tror på, at verden mere end nogensinde har brug for nye ord, nye fortællinger, ny viden og nye budskaber.

Vi har brug for nogen, der går foran med deres ord. Vi har brug for nogen, der kan inspirere os, underholde os, løfte os og få os til at reflektere over os selv og livet. Der bliver kaldt på dig. Du har noget, du kan formidle. Du har noget, vi gerne vil læse.

Jeg vil gerne være én af dem, der inspirerer dig til at få det til at ske.

Følg mit univers med inspiration, rejser og kurser

Send mig en email, og jeg sætter dig på listen. Jeg udsender mit nyhedsbrev 1-2 gange om måneden. Du kan afmelde dig, når du ønsker det.