Gitte Jørgensen
Forfatter, journalist og coach

Skriv stærkere,
dybere, bedre.
Tre dages workshop for norske og danske skrivende, der ønsker at udforske deres kreativitet og fortællestemme.
Torsdag d. 14. maj til lørdag d. 16. maj 2026
i byen Sougia, der ligger på sydkysten på Kreta.
Vi arbejder også med fortællerstemmen igennem meditative øvelser og besøg i Asclepius templet, hvor energien føles magisk. Hvad vil din fortællestemme sige, og hvordan kan du som skrivende lytte til dit "indre ører".
Du kan deltage både som ny og erfaren forfatter. Hvis du "bare" har lyst til at udforske dig selv som skrivende, er du også meget velkommen.
Prisen er 2950 DKK. Når du har tilmeldt dig, sender jeg dig en faktura. Da Sougia har en begrænset kapacitet, hvad hoteller angår, er det en god ide at være i god tid.
Du kan kombinere workshoppen med individuelle forfattervejledninger eller skriveretreat, der ligger i dagene før.
Skriv stærkere, dybere, bedre - tre dages workshop:
-
Morgencirkler hver dag på stranden med oplæg og øvelser fra 9.30 til 10.30.
-
Onsdag: Tre timers creative walk til den lille kirke Agia Irini, der ligger ved et udsigtspunkt over Sougia. Oplæg og øvelser undervejs.
-
Torsdag: Fem timers dagstur. Vi bliver kørt i taxa til den lille bjerglandsby Koustogerako. Skriveøvelser i byen. Creative walk. Vi vandrer tilbage. Det tager cirka to timer.
-
Fredag: Seks timers tur. Creative walk. Vi går ad den gamle pilgrimsrute til den antikke by Lissos og "downloader" i det gamle Asclepius tempel. Skriveøvelser undervejs. Vi tager båden tilbage.


Der er flere muligheder for at ankomme til Chania lufthavn. Både SAS og Norwegian har direkte afgange. Du kan f.eks. rejse fra lørdag til lørdag eller fra tirsdag til tirsdag.
Det tager 1,5 - 2 timer at køre over bjergene til kystbyen Sougia. Jeg korordinerer gerne taxa til jer, der er med på workshoppen. Taxaselskabet vil stå i ankomsthallen og køre jer direkte til hotellet. Prisen er cirka 100 Euro hver vej, hvis du kører alene. Der er også busser, men de passer ofte ikke med flytiderne.
.
Det får du af mig:
-
Workshop/undervisning/creative walks: 17 timer
-
Alt det andet, man ikke kan sætte pris på: Uformelle, løbende snakke om skrivning, forfatterlivet mm. Vi spiser f.eks. sammen om aftenen.
-
Taxa til Koustogerako og båd hjem fra Lissos er inkluderet i min pris.
-
Prisen er 2.950 DKK. Når du har tilmeldt dig, sender jeg faktura.
Det får du ikke:
-
Måltiderne undervejs
-
Flyrejsen
-
Rejseforsikring
-
Hotellet (Priser mellem 50 - 70 € pr. nat for eneværelse)
-
Transport fra og til lufthavnen (ca. 50 Euro tur/retur pr. person).
NB. Sougia er en eftertragtet by. Book derfor hotel allerede nu. Du kan finde hoteller her.

Min faglige skrivebaggrund
Jeg har skrevet hele livet. Jeg er forfatter til flere bøger og har også bidraget til antologier og været redaktør på antologier. Læs mere
Jeg har i over tre år arbejdet som forlagsredaktør på Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck, hvor jeg var med fra start til slut: Konceptudvikling, opbygning, redigering og udgivelse.
Jeg har arbejdet som freelancejournalist i næsten tyve år (er medlem af Dansk Journalistforbund) og har skrevet både interviews, temaer og klummer til f.eks. Femina, Psykologi, ALT for damerne og ugebladet Søndag.
Min baggrund som vejleder
Jeg er uddannet hos "CTI - The Coaches Training Institute" og har arbejdet som personlig coach i de sidste 15 år.
Jeg har en medfødt intuitiv intelligens, som gør, at jeg ofte kan se og mærke et menneskes potentiale - også når det handler om skrivepotentiale. En god bog og en god tekst skal ikke bare læses, den skal også mærkes. Og det kræver, at forfatteren, der skriver, er i stand til ikke kun at skrive fra sit hoved, men også fra sin sjæl og sit hjerte.
Jeg har også en stærk kreativ puls. Jeg har skrevet bogen Pippi Power og har igennem mange år arbejdet med livskreativitet og vanebrydning. Min online undervisning vil derfor have et pippisk touch over sig. Jeg vil holde oplæg, men jeg vil også invitere dig til at være undersøgende og legende ... for husk, det skal være sjovt at skrive :-)


