Gitte Jørgensen
Forfatter, journalist og coach

Skab dit eget
forfatterforløb
Jeg hjælper som en ekstern redaktør nye og eksisterende forfattere med at få realiseret deres bogprojekt. Det kan være en fagbog, en selvhjælpsbog eller en personlig fortælling.
Det kan foregå online eller hjemme på mit kontor.
-
Jeg kan hjælpe dig, hvis du er i opstartsfasen, hvor dine ideer blomstrer, og dit koncept skal finde sin form.
-
Jeg kan hjælpe dig med at finde din dybe og stærke forfatterstemme, så du skriver fra et autentisk og ægte sted i dig selv.
-
Jeg kan hjælpe dig i skriveprocessen, hvor du skal finde struktur, titler, bagsidetekster mm.
-
Jeg kan hjælpe dig med at sortere og justere i takt med, at kapitlerne former sig.
-
Jeg kan også hjælpe dig, hvis du går i stå, har for mange overspringshandlinger og derfor har vanskeligt ved at holde modet oppe.
-
Du kan booke et forløb, hvor du får små opgaver fra gang til gang, og jeg læser fra gang til gang, og i det hele taget holder dig på sporet.
En bog er nemlig ikke bare en bog. Det er også en personlig udviklingsproces, hvor det er vigtigt at have en stærk gennemførelseskraft, selvtillid og tro på sit projekt. Jeg har en baggrund som både forfatter, journalist, forlagsredaktør og coach og kan nå dig som skrivende på mange planer.
Individuelt forløb
Du kan booke individuel vejledning eller one to one retreat i perioden fra søndag d. 17. maj. til lørdag d. 23. maj 2026.
Vi designer sammen forløbet, så det passer til dig og dit behov. Vi kan kombinere med dagsture til Lissos eller andre små vandreture, hvor vi brainstormer, skriver, downloader ideer og tuner ind på dit projekt, og hvad der skal til for at udfolde det.
Det er ikke et kursus. Du booker dig selv ind i byen.

Min faglige skrivebaggrund
Jeg har skrevet hele livet. Jeg er forfatter til flere bøger og har også bidraget til antologier og været redaktør på antologier. Læs mere
Jeg har i over tre år arbejdet som forlagsredaktør på Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck, hvor jeg var med fra start til slut: Konceptudvikling, opbygning, redigering og udgivelse.
Jeg har arbejdet som freelancejournalist i flere end tyve år (er medlem af Dansk Journalistforbund) og har skrevet både interviews, temaer og klummer til f.eks. Femina, Psykologi, ALT for damerne og ugebladet Søndag.
Jeg har arbejdet som skrivecoach og ekstern redaktør i de sidste seks år.
Min baggrund som vejleder
Jeg er uddannet hos "CTI - The Coaches Training Institute" og har arbejdet som personlig coach i de sidste 18 år.
Jeg har en medfødt intuitiv intelligens, som gør, at jeg ofte kan se og mærke et menneskes potentiale - også når det handler om skrivepotentiale. Nogle gange kan jeg næsten se din bog, hvilket gør mig til en noget anderledes forfattercoach - men måske netop lige det, der skal til :-).
Jeg har også en stærk kreativ puls. Jeg har skrevet bogen Pippi Power og har igennem mange år arbejdet med livskreativitet og vanebrydning ... for husk, det skal være sjovt at skrive :-)
Sådan lykkes det at skrive bøger. Læs inspirationstekst:

"Stor anbefaling herfra. Gitte er virkelig dygtig. Fanger både, hvad man er god til i forvejen og øjner potentialet for udvikling. Både fagligt og menneskeligt. Og hvis ens tekster skal ramme andre, er der brug for en kombination af de to. Skrivning er en leg med Gitte."
Lisbeth Davidsen, journalist på TV2.
"Gitte hører det, der ligger mellem linjerne, og stiller de spørgsmål, der åbner teksten indefra. Hun arbejder med både ord og menneske med nænsom præcision. Jeg kan varmt anbefale Gittes kurser og forløb – de forener faglighed, menneskelighed og en ægte interesse for det, der driver os til at skrive." Britta Andresen, Senior HR Business Partner
"Din stærke intuition, kreativ inspiration og ærlig feedback. Mit projekt var ikke lykkes uden dig."
Lene Bredahl Schroll, psykoterapeut, direktør NLP Huset, København
"Supertak, Gitte – og tak for meget værdifuld feedback! Du er skarp."
Pernille Bøge, Ledelsesrådgiver
"Gitte er en helt usædvanlig dygtig skrivecoach. Hun siger det, man ikke vil høre. Men det, der skal til, for at din bog bliver helt særlig. Hun er skarp og kan på ganske få minutter spotte det, der er godt og det, der er skidt i en tekst. Hun laver utroligt gode oplæg, så man bliver så inspireret.
Jeg har været på skønne, smukke og solbeskinnede Kreta med Gitte to gange. Den første gang blev min bog "Velkommen til dit livs sensommer" født. Bogen er heldigvis stadig godt sælgende. Og nu er jeg i gang med min anden bog. Tak Gitte for den bog, der lever. Og for den bog, der er ved at blive født."
Anette Ravn, forfatter
“Du har med din helt særlige magi og dit intuitive væsen været med til at forandre mit forhold til skrivning. Jeg kom som pligtskriver og forlod Kildegården som LOVEWRITER. Tak for at introducere en helt ny og fuldstændigt frisættende og kreativ vinkel ind i det at være forfatter. Du formår at inspirere til mirakler med dit varme hjerte, din kraftfulde intuition og din store faglighed. Du har givet mig en kæmpe selvtillid i forhold til mit projekt og jeg har max blod på tanden til at fortsætte." Julie Topsøe, psykoterapeut
"Gitte har en unik evne til at se igennem dig og ind i den historie, du vil fortælle. Hun spotter din længsel og styrker din evne til at skrive. Præcis det, jeg havde brug for, for at starte på min bog."
Nynne Bojsen, familiecoach og psykoterapeut
"Gitte Jørgensen var redaktør på min første bog, og hun er uden sammenligning den bedste slags redaktør, jeg har mødt, til en forfatter som mig. Det, hun hjalp mig med, var at finde ud af, hvordan min ret nørdede viden kunne omdannes til en bog og bruge et sprog, der talte til andre end mig selv."
Thea Mikkelsen, forfatter til bl.a. "Kreativitetens psykologi"
"Gitte ser på en merkelig måte bak fasaden, inn i det som er mitt skjulte potensiale; og gjennom samtalen avdekkes nye mulighet og refleksjoner. Sammen legger vi en liten plan for tiden fremover, små skritt som bringer meg i den retning jeg ønsker å gå! Helt MAGISK"
Gro Wickstrøm, crew manager, Kristiansand
”Gitte Jørgensen er en coach i en klasse for sig. Utrolig dygtig, engageret, varm og skarp. Du kan mærke, at hun virkelig vil dig det bedste, og at hun gør sig umage. En af de absolut bedste coaches, jeg har haft igennem årene. Jeg vil anbefale alle at bruge Gitte.”
Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog, stressekspert og forfatter
"Du er en fantastisk luksus-coach. Du er kærlig, klarsynet og stiller geniale spørgsmål, der forløser, åbner op og skaber handling. Du er god til at skære igennem og få én til at se, hvor skoen egentlig trykker samtidig med, at du hele tiden ser det højeste potentiale. Det er vildt fedt at mærke, hvordan dine mange års erfaring og studier/selvstudier virkelig sparker røv nu!"
Ranvita la Cour, forfatter og feng shui ekspert




Få hjælp til at få skrevet din bog
1 x en time = 1.200 DKK
(Dette inkluderer for eksempel sparring på en bogide, en problematik i din bog eller om det at skrive - uden læsning af dine tekster).
1 x en time: 1.500 DKK (med læsning af seks sider)
2 x en time = 2.700 DKK (med læsning af seks sider pr. gang)
5 x en time = 6.500 DKK (med læsning af otte sider pr. gang)
Priserne gælder, hvad enten vi mødes online eller in real life.
Hvis jeg skal læse mere, må vi aftale en pris. Hvis du vil sammensætte dit eget one to one retreat på Kreta, finder vi en pris.