Nogle gange skal man vente på den rigtige timing

Opdateret: 18. juli 2018

Dette er FJERDE og sidste del af en føljeton. Den handler om, hvad der skete, da en lille "brødkrumme" blev til begyndelsen på et nyt livskapitel på Kreta. Det er også en "Behind the scenes"-fortælling, der lægger sig op af det seks siders tema, der er i Femina netop nu. Da jeg efterlod dig som læser i den tredje føljeton, havde jeg netop sagt ja til at møde et clairvoyant medie på Kreta ...

BEHIND THE SCENES:

Næste morgen henter Susse mig, og vi kører op til en betagende bjerglandsby. Susse fortæller i bilen, at den kvinde, vi skal besøge, er meget amerikansk a la "Helloooo, how are you ... wonderful to see you".

- Det kan virke lidt overvældende, men se bag det, hun er virkelig skarp, siger Susse og går foran mig, da vi har parkeret udenfor byen og går igennem formiddagsstilheden og nyder den græske idyl med de hvidkalkede huse, de turkisblå døre og farverige blomster plantet i krukker. Landsbyen er en hovedgade, der snog sig på et bjergplateau med udsigt til de forårsgrønne dale, der omkranser byen.

"Hi, hellooo".

Jayne Claire tager overstrømmende imod os på sin terrasse uden foran huset. Med spillevende blå øjne og en energisk energi. Hun har arbejdet som det, man kalder for trancemedie, i det meste af sit liv, er meget anerkendt for sine evner og rejser rundt og giver kurser i Grækenland. Man kunne kalde hende for et moderne orakel.

Hun er Susses veninde, og hun har tilbudt mig en gratis session, hvis jeg gerne ville vide, hvorfor jeg har denne sære følelse af at føle mig hjemme på Kreta - og i oldtidsbyen Lissos, som vi besøgte dagen forinden.

Jayne viser mig ind i sin åbne hall, der har et stort køkken til højre og et kontor, hvor hun tager imod klienter til venstre. Jeg sætter mig i en sofa. Jayne Claire i en lænestol nogle meter overfor mig. Hun fortæller, at hun lige skal sidde nogle minutter for at hente den "bevidsthed" ind, hun kanaliserer fra. Hun kalder bevidstheden for "delphinians".

Jayne Claire siger som det allerførste:

- Du er virkelig ”powerfull”, og du forstår ikke selv, den power du har! Du var del af den minoiske kultur på Kreta og trænede kvinder i at bruge deres vilje og kraft. Det er det samme, du gør i dette her liv, ikke?


Jayne kigger ikke på mig. Hun sidder med lukkede øjne og taler med en anden stemme end den, hun tog imod mig med.

- Ja, svarer jeg.

- Og du gør det på en ”joyful” måde, ikke sandt?

Jeg nikker. Jeg har jo skrevet bogen ”Pippi Power" og har over årene udviklet mine egne utraditionelle undervisningsmetoder. Selv da jeg underviste hos Finansforbundet, bad jeg kursisterne - som et led i vanebrydning - om at stå på stolene eller ligge på gulvet med fødderne oppe på stolene.

- Du var del af en indercirkel på en "Mystery School", fortsætter Jayne.

- Men arbejdede jeg på Lissos?

- Du var flere steder over hele øen. Ikke kun der. Men du var der. Og du føler dig hjemme på Kreta, fordi du var meget lykkelig i det arbejde. Du var "fulfilled". Du elskede det.


Jeg er målløs. Og lige som jeg sidder der, giver det hele mening. Jeg er ligeglad med om tidligere liv og "rejse i bevidsthed" er videnskabelig bevist. Indeni mig er der noget, der falder på plads, og det er det vigtigste.


Jeg var faktisk 43 år, før jeg begyndte at undervise. Forinden havde jeg holdt foredrag og arbejdet som journalist og forfatter. Men da jeg udviklede mine egne kurser og turde undervise på min egen kreative og aktive måde, begyndte jeg at føle en dyb meningsfuldhed. Jeg følte mig nu "sjælelig mæt" og tilfreds og glad, når jeg arbejdede.


Susse har ventet på mig i den lille landsby. Vi sætter os på en cafe og snakker om det hele. Jayne sagde også en masse andet om mit liv, som er for privat til at dele her.


- Er du ikke en dansepige?, spørger Susse mig pludselig, da vi har sat os ind i bilen og er på vej til at køre hjem til mit hotel.

Jeg nikker.

- Vil du med ud til en danseworkshop i aften - det er ude på Ingrids sted, forklarer Susse.

Susse har fortalt mig om Ingrid, der er fra Schweiz, men er gift med en græker, og sammen ejer de et hotel, restaurant og kursussted.

Jeg siger, at det vil jeg gerne. Samme aften henter susse mig, og jeg er med på en to timers danseworkshop.


Den korte version af historien er, at jeg (igen) bliver ført af skæbne, (såkaldte) tilfældigheder og en "brødkrumme". Jeg kommer til en danseworkshop, møder Ingrid og tænker, mens jeg er der, at det er her, jeg skal holde kurser for skandinaviske kvinder, der vil træne, udvikle og fastholde deres indre styrke.

Sandheden er, at jeg for atten år siden var på en ferie med Thomas (min søns far) og Jonathan (min søn) på Kreta. Allerede på det tidspunkt begyndte jeg at tale om, at jeg kunne tænke mig at holde kurser på øen. Jeg vidste bare ikke, hvad kurserne skulle handle om, eller hvordan jeg skulle komme i gang med det hele.


Det var først for tre måneder siden, at brikkerne faldt på plads. Nogle gang har livet sin egen timing. Man kan ikke forcere tingene. Man kan ikke fremtvinge noget, der ikke er klart. Men man kan holde øje med de "brødkrummer", som livet smider ud på stien foran en og (turde) gå hen samle dem op.


Min historie startede med et tema om livsskifte, jeg skulle skrive til et ugeblad, og endte med, at jeg nu begynder at skabe kurser og opholde mig på Kreta ...


Så kære dig, der har læst med i min føljeton: Hold altid øje med "brødkrummerne" på din vej .... Der kan ligge magi i dem :-)


Tak til fotograf Ildiko Berecz, www.essentialreflections.com

0 visninger

Gitte Jørgensen

Forfatter, journalist, coach & underviser

+45 28 12 30 90

København, Danmark