NB Billedet er fra Kirsten Stendevads 50 års fødselsdag, hvor nogle af os "Cybersisters" var samlet omkring hende. Det er Kirstens fortjeneste, at vi fik skabt dette netværk for tyve år siden. Fra hjertet tak, Kirsten!
For tyve år siden ringede en veninde og spurgte, om jeg ville være med i et netværk. Jeg sagde gudhjælpemig nej. Jeg orkede det ikke. Jeg havde lige født min søn og havde et gigantisk søvnunderskud og kunne ikke overskue at skulle ud om aftenen. Et halvt år efter ringede hun igen. Jeg sagde nu ja. Heldigvis. Jeg har sidenhen tænkt på, hvor godt det var, at jeg gjorde det. Jeg vil faktisk bruge så store ord som, at jeg ikke kunne været nået til, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde haft et netværk omkring mig. Det er i høj grad nogle skønne veninder, der har hjulpet mig til at være den mønsterbryder, jeg er blevet til. *
Vi lavede en pagt i vores netværk. Ja, det lyder skørt eller som om, vi var en sekt. Men det var nu egentlig ganske fremsynet. For pagten gjorde, at vi 17 kvinder besluttede os for at tage det alvorligt at støtte hinanden i forhold til vores professionelle og personlige drømme. Og meget er sket på de tyve år. Mange af os skabte karrierer som forfattere, ledere og iværksættere. Og nogle af os var med i den første ”Simple Living”-bog, hvor jeg var redaktør. (Og tænk engang, det er 15 år siden her i oktober 2018!). Selvom vi igennem de sidste otte til ti år ikke har set hinanden kontinuerligt i den store gruppe (men jeg ser mange af kvinderne enkeltvis eller i mindre grupper), er der stadig en energi mellem os, som gør, at vi er i forbindelse med hinanden. Og vi kan trække på den energi, når vi har brug for det.
Min egen historie med netværk gør, at det at skabe samhørighed og tilhørsforhold er vigtige grundpiller i mit arbejde. Det er mit hjerteblod og det, jeg brænder for.
For jeg kan se, det virker. Det gode fællesskab giver den gode jord, så mennesker kan vokse op og blomstre. Og jeg bliver rørt hver gang, et menneske åbner sig, folder sig ud og krænger det forsømte, det triste og det slukkede liv af sig. For isolation dræber drømme. Går vi for meget alene, bliver vores drømme som oftest sat på pause. Drømmene sygner hen. Og forskning viser i øvrigt også, at ensomhed er som gift for os. Ensomhed er associeret med alt fra åreforkalkning til depression og ikke mindst højere dødelighed.
Det giver et bedre helbred at være del af et fællesskab. Og når det handler om at bryde mønstre, så tredobler et godt netværk også chancen for, at nye vaner bliver varige. De af mine kursister, som har flyttet sig mest, er dem, der har taget det med netværk alvorligt, og som har holdt kontakt med hinanden og f.eks. sendt sms’er for at huske på det, de har lovet sig selv, og dét, de gerne vil have mere af i deres liv.
I vores skærmorienterede liv kræver det en indsats at skabe og vedligeholde et netværk. Det er så nemt at blive foran Facebook og Netflix. Og man føle sig for træt til at gå ud ad døren. Jeg kender det fra mig selv. Jeg skal også nogle gange tage mig sammen for at komme afsted. Men når jeg så kommer ud, oplever jeg, at jeg får - og skaber - energi ved at være sammen med mennesker, der løfter mig.
Den gode historie er, at vi ikke behøver melde os ind i noget for at få et netværk. Vi kan skabe det selv. Vi kan tage fat i en eller to venner/naboer/kollegaer og spørge dem, om de vil være med til, at vi giver hinanden et skub i forhold til en eller anden ny vane, vi gerne vil indføre - eller noget nyt, vi ønsker at invitere ind i vores liv.
For at det skal lykkes, er det en god ide i første omgang at tidsbegrænse indsatsen. Sæt allerede fra starten en fast bagkant på, hvor længe I vil være sammen i netværket. Det kan f.eks. være, at I vil hjælpe hinanden i en, to eller tre måneder. Eller et år. Når perioden er afsluttet, kan I altid forlænge den, hvis alle er interesserede. I mit netværk blev det til foreløbig tyve år ... :-)
Og. Jeg elsker bare fornemmelsen af at være i stilhed og fordybelse sammen. At være i netværk betyder ikke altid at skulle snakke og "larme" sammen. Min erfaring er, at det er meget nærende og berigende at være sammen i fordybelse. Som vi stod der i september 2017 på Tranøy Fyr i Nordnorge. ... Og som vi også skal stå der i september 2019, når jeg holder kursus deroppe igen.
Har du nok af den slags mennesker omkring dig, som løfter, støtter, opmuntrer og inspirerer dig? Hvis ikke, hvad er så eventuelt det mindste, du kan gøre, for at bringe dig i retning af et netværk?
* * Jeg refererer til en undersøgelse, som Sonja Lyubomirsky, forfatter til “The how of happiness”, refererer til. Undersøgelsen handler om vægttab, men jeg kan forestille mig, at man kan bruge netværks-strategien i forhold til andre vaneændringer. Sonja Lyubomirsky skriver: "Venner tredobler din chance for at holde dit vægttab. Forsøgspersoner deltog i et fire måneders vægttabs-program, som involverede diæt, motion og adfærdstræning. Af dem, som deltog alene, gennemførte 76 %, og 24 % havde beholdt deres vægttab efter seks måneder. I modsætning, så gennemførte 95 % af de deltagere, der havde et netværk omkring sig, og 66 % beholdt deres vægttab."
* Jeg skriver om min egen rejse (blandt andet som mønsterbryder) i min bog ”Når sjælen kalder”, der er udgivet i Danmark og Norge, og i Norge var månedens bog i februar 2017 i bogklubben Energica.
Comments