top of page


Online Skrive Klub

- for norske og danske kvinder,
der vil gøre en forskel
i kraft af deres ord og bøger
 

Start: Tirsdag 11.april 2023

Skriveretreat i
Tisvildeleje i juni

Her er en indrømmelse: Jeg ville aldrig have fået skrevet bøger, hvis jeg ikke havde haft en deadline og gode mennesker, der støttede mig. Det gav mig et spark, en motivation og en gejst at have nogle omkring mig, der forventede noget af mig.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har det på den måde. Faktisk er det en af årsagerne til, at gode bogprojekter dør mellem hænderne på den nye forfatter. Det er ikke ideen, der er noget i vejen med - det er forfatterens motivation, ensomhed og manglende gennemførelseskraft, der er forhindringen.

Jeg har hjælp til dig. Jeg indbyder til et Skrive Community, der holder dig på sporet af din egen drøm. Egentlig er det den største kærlighedsgave, du kan give dig selv som forfatter: At sørge for, at du har støtte, inspiration og motivationseliksir lige ved hånden. At du tager dig selv alvorligt. At du tager din bogdrøm alvorligt. Hvis ikke nu, hvornår så?

Det får du i min Online Skrive Klub: 

  • Vi mødes hveranden mandag i tre måneder - dog starter vi første gang tirsdag 11. april. (tirsdag efter påske).

  • Vi mødes hver gang kl. 19.00 - 20.30.

  • Vi mødes på Zoom, og du får link tilsendt.

  • Hvis du er forhindret, får du optagelsen tilsendt dagen efter.

  • Du får mulighed for at være del af en lukket Facebookgruppe "Os, der vil skrive en bog", hvor jeg jævnligt kommer med tips & tricks til at lykkes med forfatterlivet - og på den måde holdes du også på sporet.

Du skriver på forhånd til mig, hvilke udfordringer du har. Er du fyldt med selvtvivl og overspringshandlinger? Er det struktur, du bakser med? Er dit sprog for tørt og kedeligt? Kan du slet ikke hitte hoved og hale i, hvad det er, du egentlig vil lave?

 

Jeg sammensætter et dynamisk og varieret program, hvor jeg tager udgangspunkt i deltagernes projekter - og udfordringer. Det betyder, du bliver set som forfatter, og du får det løft, du har brug for. 

Skriveklubben vil bl.a. indeholde følgende elementer:

  • Vi tager en hurtig runde med: Hvor er du nu i din skriveproces?

      (Stor hjælp i forhold til at blive holdt på sporet!)

  • Jeg holder inspirationsoplæg, som tager udgangspunkt i, hvor du er, og hvad du har brug for. F.eks. emner om dialoger, at bruge sanser i skrivningen, at lytte sig frem, at finde en god første linje.

  • Jeg deler også ud af skrivetips & tricks. 

  • Vi laver korte, sjove, igangsættende skriveøvelser.

  • Vi laver øvelser, der åbner for kreativitet og sprog.

 

Du er med seks gange henover tre måneder:

Det er en tirsdag og fem mandage - hver gang i 90 minutter

Prisen er 3850 DKK.

Datoerne er:

Start efter påske tirsdag 11april 2023.

Derefter mandage: 24, april, 8. maj, 30. maj, 12. juni og 26. juni. 

"Hvis du er (eller skulle ønske du var) i gang med et skriveprosjekt - og du kunne ha bruk for noen vennlige dytt og FANTASTISK skrivehjelp: da vil jeg anbefale Gitte på det varmeste! Jeg har kjent Gitte i mange år, og hun fortsetter og fortsetter å inspirere og motivere. Jeg er SÅ takknemlig."

Gro Katarina Andorsen, december 2022.

Min faglige skrivebaggrund

Jeg har skrevet hele livet. Jeg er forfatter til flere bøger og har også bidraget til antologier og været redaktør på antologier. Læs mere

Jeg har i over tre år arbejdet som forlagsredaktør på Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck, hvor jeg var med fra start til slut: Konceptudvikling, opbygning, redigering og udgivelse.

Jeg har arbejdet som freelancejournalist i næsten tyve år (er medlem af Dansk Journalistforbund) og har skrevet både interviews, temaer og klummer til f.eks. Femina, Psykologi, ALT for damerne og ugebladet Søndag.

Min baggrund som vejleder

Jeg er uddannet hos "CTI - The Coaches Training Institute" og har arbejdet som personlig coach i de sidste 15 år.

 

Jeg har en medfødt intuitiv intelligens, som gør, at jeg ofte kan se og mærke et menneskes potentiale - også når det handler om skrivepotentiale. En god bog og en god tekst skal ikke bare læses, den skal også mærkes. Og det kræver, at forfatteren, der skriver, er i stand til ikke kun at skrive fra sit hoved, men også fra sin sjæl og sit hjerte. 

Jeg har også en stærk kreativ puls. Jeg har skrevet bogen Pippi Power og har igennem mange år arbejdet med livskreativitet og vanebrydning. Min online undervisning vil derfor have et pippisk touch over sig. Jeg vil holde oplæg, men jeg vil også invitere dig til at være undersøgende og legende ... for husk, det skal være sjovt at skrive :-)

bottom of page