Dette er TREDJE del af en føljeton. Den handler om, hvad der skete, da en lille "brødkrumme" blev til begyndelsen på et nyt livskapitel på Kreta. Dette er også en "Behind the scenes"-fortælling, der lægger sig op af det seks siders tema, der er i Femina netop nu i denne her uge. I artiklen skriver jeg om det "One to one"-retreat, jeg er på på Kreta med den danske og lokalt bosatte Susse Smedes, som er min guide undervejs. Men der er en god del, jeg ikke kan skrive i artiklen - bl.a. fordi der ikke er plads. Så derfor får du mere her:
Jeg kan blandt andet ikke skrive i artiklen, at jeg er ked af det, da vi skal sejle fra Lissos, der er en oldtidsby på syd-vest-kysten på Kreta. På grund af forskellige omstændigheder har vi kun to timer der. Mig, Susse og fotografen Ildiko, der er med på turen.
Jeg er ked af, at jeg skal forlade Lissos efter bare to timer, for der er noget på det sted, der taler til mig. Det er det sødeste sted på Jorden. Det er som et lille paradis, der ligger som en lomme, man kan gå ind i fra kysten. Jeg kunne godt være der meget længere. Og det er helt særligt for sådan en som mig, som altid har haft svært ved at føle mig hjemme nogen steder. Jeg forstår ikke hvorfor, jeg føler mig hjemme, men det kommer jeg til.
BEHIND THE SCENES:
- Det var mine guider, der sagde til mig, at du skal til Lissos, siger Susse, da hun henter mig hen på formiddagen. Susse er chaufføren, og på bagsædet sidder den ungarske fotograf Ildiko, som skal tage billeder til den artikel, jeg skal skrive til Femina og Psykologi.
- Hvad!?!
Jeg bliver vildt nysgerrig.
- Altså, dine åndelige guider eller hvad?, spørger jeg for ligesom at være sikker på, at jeg forstår tingene rigtigt.
- Ja, svarer Susse og nikker eftertænksomt på sin helt egen måde med hovedet lidt på skrå.
Og så siger hun ikke mere. Hun sidder bare og sender en mystik ud i bilen.
- Hvorfor ... Hvorfor skal jeg derned?!?
Nogle gange skal jeg trække informationer ud af hende. Som om hun holder på noget. Som om hun ved noget, jeg ikke ved.
- Det finder vi ud af. Jeg ved det ikke endnu. Vi skal bare derned.
Og så forklarer hun, at Lissos er kendt for healing og helbredelse, og at grækere i årtusinder har rejst dertil, fordi stedet har en hellig kilde inde i dalen. Lissos har været et stort samfund med egen mønt, templer og statuer. Det har også været et matriakat med dyrkelse af kvindelige gudinder.
- Min mand spurgte faktisk her til morgen, om jeg virkelig havde tænkt mig at rejse helt til Lissos, men det sagde jeg bare, at jeg skulle, siger hun med en særlig vished i sig.
Susse siger videre, at hun ikke plejer at tage de kvinder, hun har i "One to one"-retreat med helt om på den anden side af øen, som vi skal i dag. Men det er noget andet med mig. Jeg skal derned på den anden side af Kretas hvide bjerge. Det er vigtigt, siger hun. Vi skal køre i to timer hver vej og bagefter sejle i en lille halv time til Lissos. Susse har måttet arrangere en kaptajn og en båd, da vi er udenfor turistsæsonen. Da vi kommer til den nærliggende by Sougia, venter kaptajnen på os, og vi sejler ud i det turkisblå hav til Lissos.
Vi har kun to timer på stedet. Vi når at besøge den hellige kilde med det blødeste, drikkebare vand. Vi når også at gå op til en cirkel af sten, der ligger med et fantastisk view ud til havet. Jeg skifter tøj flere gange og bliver fotgraferet af Ildiko. Vi skal have nogle billeder til Femina og Psykologi. Jeg prøver at smile og koncentrere mig. Det er op mod 30 grader, selvom det er april. og jeg føler mig helt kogt. Jeg når også at kaste mig ud i det blødeste, fineste hav, inden vi sejler tilbage.
Da vi nærmer os båden, ryger det ud ad munden på mig, at jeg på en eller anden sær måde føler mig hjemme her.
- Det tænkte jeg nok, siger Susse, og virker ikke det mindste overrasket.
Det mærkelige er faktisk, at jeg altid har følt mig meget hjemme på Kreta. Jeg har været der fem gange på tyve år. Men der er noget særligt med dette her sted.
- Der er en clairvoyant, amerikansk kvinde, som har talt om dig, før du kom, siger Susse så.
Jeg bliver nu virkelig overrasket, men når ikke at sige noget, før Susse fortsætter:
- Hvis du vil, vil hun gerne give dig en gratis session. Hvis du vil vide, hvorfor du føler dig hjemme her?
Jeg nikker. Det vil jeg gerne. Jeg er virkelig nysgerrig.
Du kan læse fortsættelsen i min seks siders artikel, der er at læse nu i denne uges Femina. Du kan også læse med i min næste føljeton, der kommer i morgen.
Tak til fotograf Ildiko Berecz, www.essentialreflections.com