Gitte Jørgensen
© 2012 Gitte Jørgensen

Lidt om mig


Jeg er freelancejournalist (medl. af Dansk Journalistforbund), forfatter, foredragsholder, kursusleder og coach. Jeg er forfatter til Pippi Power, to Simple Living-bøger - alle bøger er udgivet i Danmark, Norge og Sverige - samt redaktør og medskribent til flere debatbøger og antologier med temaer om børn, familie og kvinder. Jeg er uddannet coach hos et af de førerende, internationale institutter - The Coaches Training Institute. Jeg afsluttede uddannelsen i 2006, og året efter tog jeg instituttets lederudviklingsprogram, Leadership.
Pasted Graphic
Siden 2009 har jeg undervist og afholdt weekendkurser i Danmark og Norge. Dels mine egne kurser, som jeg sætter op i København, Oslo og Stavanger. Og dels kurser, som f.eks. det danske og norske Finansforbund har booket mig til at afholde.

Som freelancejournalist har jeg igennem de sidste 11 år skrevet interviews, klummer og temaer til ALT for damerne, Femina, IN, Psykoligi og Vores Børn.

Fra april 2008 til oktober 2011 har jeg haft et deltidsjob som forlagsredaktør på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Jeg har en baggrund i PR- og informationsarbejde, som PR og marketingchef på Tycho Brahe Planetarium, i pressesekretariatet for Kulturby 96 og som informationsmedarbejder for daværende kulturborgmester i Københavns Kommune, Tom Ahlberg.