Jeg ved det godt – MEN, MEN, MEN – jeg gør det ikke!

Hvorfor er det så svært at forandre sig? Få inspiration til, hvordan du kan undgå at leve i ”vakuummet af dig selv” og i stedet få handlet på det, som din samvittighed og din sjæl kalder dig til at gøre. Vi er nødt til at få afstanden mellem, hvad vi ved, og hvad vi gør, til at blive mindre. Ellers vil det aldrig for alvor rykke – hverken i os selv eller i verden som helhed.

• Du ved, at det vil være godt at spise mere sundt, men du gør det ikke.
• Du ved, at din krop trives, når du bevæger dig, men du gør det ikke.
• Du ved, at du vil have godt af at forlade et kedeligt job eller forhold, men du gør det ikke.

Genkendeligt? Det tror jeg, at det er for de fleste – også for mig. Det er meget menneskeligt ikke at få gjort noget ved de drømme og ønsker, man har, men det er også ødelæggende, hvis dette selvsabotage-­‐monster fortsætter med at have sit tag i os år efter år.

Vi kan komme til at leve i ”vakuummet” af os selv – i kløften mellem dét, vi ved, vi burde gøre, og dét, vi ikke får gjort og handlet på.

Jeg har lavet research i forhold til dette emne igennem det sidste år. Jeg har holdt kurser i mange forskellige miljøer, og igen og igen dukker spørgsmålet op: ”Jeg ved, hvad jeg skal gøre, men jeg gør det ikke – hvorfor?”. Og når man så pludselig opdager, at alle andre heller ikke reagerer på dét, de mærker, og heller ikke handler på dét, som deres sjæl og samvittighed kalder dem til at gøre, så er det, at man for alvor begynder at undre sig og stille det store spørgsmål: ”Hvad er det egentlig, vi har gang i?”

Hvor ville det hele se meget anderledes ud, hvis vi alle sammen gjorde det, vi skulle = føjede vores indre stemme. Kan du se billedet for dig: Hvad nu, hvis ingen sled deres indre liv i stykker med kritik, bebrejdelser og selvhad, fordi de faktisk var tilfredse med sig selv og deres indsats? Og hvad nu, hvis alle gjorde det, som deres sjæl hviskede til dem og ikke udsatte og sprang over og udskød deres handlinger? Jeg kan se et billede for mig af en hel anden verden med mennesker med ranke rygge og stolte blikke, der har en masse energi og virkelyst til at få lavet denne verden om til en fest.

Det tankevækkende er, at det virker som om, der faktisk er en stor lyst og parathed til at ville forandre sig. Coaching-­‐generationen er vokset op. Sundhedseksperter er blevet dygtige til at formidle, og forskning understøtter, at mad er fremtidens medicin, og motion modvirker depression og søvnløshed. Der er en større parathed til forandring, men også en større frustration, for hvorfor lykkes det ikke? Det, jeg har kunnet se igennem de sidste år, hvor jeg har fulgt mange menneskers proces, er, at det kræver selvværd, energi, realistiske skridt, fokus og netværk at forandre sig.

80 % af selvsabotagen = dårligt selvværd

Mit skøn er, at dårligt selvværd er årsagen til 80 % af den selvdestruktive adfærd. Det indre selvværd er som en magnet, der i den ydre verden modsvarer den energi, som den indre verden (læs selvværdet) består af. Hvis du ikke synes, du er noget værd, eller særligt meget værd, vil dit ubevidste jeg gøre dette til en kendsgerning og på forskellig vis forhindre dine egne gode intentioner. Dét, du tror på, vil blive bekræftet. Hvis du ikke tror, du har fortjent at have det godt, eller kan være en af dem, der lykkes, bliver du det (nok) desværre heller ikke. Det bliver med tiden som en dårlig selvopfyldende profeti.

Et godt selvværd, derimod, gør, at man behandler sig selv som sin egen bedste ven og gør de ting, som hjælper én fremad i en positiv og konstruktiv retning. Når selvværdet er godt og sundt, er der meget andet i livet, der fungerer. Når man accepterer sig selv og sine skyggesider og er fyldt af selvkærlighed på den gode måde, er dette en modgift til selvsabotage og selvdestruktiv adfærd.
Desværre går det dårlige selvværd som regel i arv. Men jeg tror på, at der er et håb for alle, fordi man kan optræne sit selvværd på samme måde, som man optræner kondition. Det er blandt andet det, som jeg underviser i: Hvordan vi kan hoppe ud af vores mønstre og omkode vores historie og skabe den version af os, som vi dybt indefra ved, at vi har potentialet til. Den gode historie er, at hvis andre ikke gjorde det, kan vi selv bygge vores eget gode selvværd op. Det kan lykkes – og gevinsten er, at vakuummet indeni dig bliver mindre.

En anden ting er, at jo bedre dit selvværd er, jo mere vil du tro på din mavefornemmelse, og at dét, du mærker, er rigtigt nok. Du vil kunne mærke, hvad der er godt at gøre og bliver ikke forvirret og lammet af antallet af muligheder. Det kan være vanskeligt at handle, hvis man ikke er sikker på, hvad man skal. Selvværd gør, at man bliver modig og får en tiltro til sig selv. Livet bliver et eventyr, der skal udforskes, og ikke et problem, der skal løses. Måske laver du nogle fejl, men det er okay, for du er noget værd i kraft af dig selv og ikke udelukkende i kraft af dine handlinger.

20 % af selvsabotagen skyldes ...

Manglende energi
Du har brug for energi for at forandre dig. Dette kan være en overset faktor. Hjernen skaber sine vaner og biokemiske riller. Det kræver energi at hoppe op af rillen og gøre og tænke noget andet, end du plejer. Hvis du er nede på bunden af dig selv, kræver det oceaner af viljestyrke og energi at
trække dig selv op. Så når du ønsker en eller anden form for forandring, er det godt at overveje: Hvordan får jeg fat på mere energi?

For urealistiske skridt
Det mest nedbrydende for et menneske er at miste tiltroen til sig selv. ”Det nytter alligevel ikke noget”-­‐holdningen gør dig mindre og mindre, som årene går. Så du resignerer og finder ly i dit eget vakuum. Hvorimod, den største styrke, du kan give dig selv, er, at du bliver et menneske, der kan stole på dig selv. (Det bygger også dit selvværd op). Så lær at tage realistiske skridt. Brug spørgsmålet: ”Hvad er det mindste, jeg kan gøre, for at bringe mig i retning af min drøm/ønske/mål?”. Tag det mindste skridt. Ros dig selv. Tag det mindste skridt. Ros dig selv. Tag det mindste skridt. Ros dig selv. Den indfaldsvinkel bygger dig op og skaber en positiv spiral. Du føler succes, når du kan regne med dig selv, og det motiverer til det næste mindste skridt.

Manglende fokus
Kloge mennesker siger, at fokus er lig med succes. Hvis du spreder dig, er der ingenting, der lykkes. Eller det er i hvert fald sværere at få det til at lykkes, og det kan tage længere tid. Fokusér din energi. Fasthold dit mål. Hvis du har mange livsområder, du har lyst til at rydde op i, så start med det, der er vigtigst – og forbliv der med dit fokus!

Manglende støtte
Det er ti gange lettere at bryde sine vaner, når man har gode mennesker omkring sig til at støtte, opmuntre og inspirere. Du kan gå for meget alene og ikke rigtig få gjort noget ved tingene. Isolation dræber drømme. Skab et omkodnings-­‐laboratorium, et lille netværk, omkring dig, hver gang du ønsker en forandring. Det gør forandringsprocesser lettere. Og hvad nu, hvis vi kan gøre personlig udvikling til en leg i stedet for et tungt og anstrengende arbejde? Min passion er omkodnings-­‐laboratorier, for jeg kan se, at det gør en stor forskel i vores liv, at vi giver os selv en positiv forpligtelse og nogle gode mennesker omkring os. Mit årskursus for sjælesøstre ”Styrk din indre power” er netop sådan en mulighed.

I 2012 skal det rykke ...
Jeg tror, at mange af os har den lyst. At der er noget magisk ved næste år – og alle de forudsigelser, der er omkring det – at vi har lyst til at strække vores sjæl. ”Stretch your soul” plejer jeg at sige. Gør noget nyt og noget ekstra. Jeg håber, at denne tekst kan inspirere dig til virkelig at få gjort noget ved dine små og store drømme. Jeg ønsker dig held og lykke med at gøre kløften mellem dét, du ved, og dét, du gør, mindre. Jeg ønsker dig det bedste 2012!

Jeg er for grim til at lykkes med kærligheden. Jeg er for doven til at drive det til noget. Jeg er ikke klog nok til at få succes.

Det er som om, der er et hjernevirus, der har inficeret hvert eneste menneske på denne jord. Dig og mig og os alle sammen. Det ligger i os og kan mutere og sprede sig, når der er noget på spil, eller når noget er blevet kærlighedsløst. Så begynder det at røre på sig og går ind i de åbne sprækker – dér, hvor kærligheden og selvkærligheden ikke er gået i forvejen og har fyldt ud.

Det virus, jeg skriver om, er et ”jeg-er-ikke-god-nok-virus”. Det er et helvedes virus. Det påvirker alt og alle og ødelægger så meget, der ellers kunne være smukt. De fleste mennesker står op om morgenen og kigger sig i spejlet og tænker: ”Hold da op, hvor ser jeg ud”. Så tager de tøj på og tænker: ”Hold da op, hvor ser min krop ud. Jeg er da også blevet for tyk”. Så går de ud ad døren og ind på jobbet, og så tænker de: ”Hold da op, er det bare mig, der ikke er god nok til at klare ræset. Jeg er træt, før jeg er kommet i gang”. Så kommer de hjem og tænker: ”Hold da op, hvor ser mit hjem ud, hvorfor er jeg ikke god nok til at visualisere og manifestere en bedre bolig?”, og så kigger de på partneren og tænker: ”Dette liv er nok så godt, som det kan blive. Jeg er ikke god nok til at få en bedre kæreste”.

Er dette genkendeligt? Sandsynligvis. For du skal være født på en anden planet for at holde dig fri af det virus, der har floreret i århundreder her. Jeg-er-ikke-god-nok-hjerne-virusset har spredt sig så effektivt, at vi tror, det er sådan, vi skal leve vores liv. De fleste kender ikke til andet. Det er blevet så almindeligt, at vi dårligt kan se og tænke os ”ud af boksen”. Og det er et miks af alle mulige historiske, kulturelle og individuelle omstændigheder, der har gjort udbredelsen så enorm. Kirken har f.eks. opdraget til, at vi skulle gøre os fortjent til guds kærlighed. Vi var ikke gode og elskelige nok i os selv. Vores økonomiske system næres af, at mange ikke føler, de er gode nok, for så må de købe noget, der kan lappe de sjælehuller, jeg-er-ikke-god-nok-virusset har lavet.
Vi tænker 60.000 tanker om dagen. 80 procent af disse er negative, og 95 procent er gentagelser af noget, vi har tænkt før. Den helt primære gentagelse er tanken. ”Jeg er ikke god nok”, og den forgrener sig ud i beslægtede tanker som, ”Mit liv vil ikke lykkes”, ”Jeg er ikke værdsat for det, jeg laver”, og ”Det bliver heller aldrig til noget”. Tanker, der tænkes om og om igen, skaber biokemiske motorvejsnet i vores hjerner.

Den amerikanske, psykologiske kinesiolog Cindy Skidmore hjælper sine klienter til at omprogrammere ny software i deres underbevidsthed. Hun siger, at dét, alle kommer med, i bund og grund handler om følelsen af ikke at være god nok. Det er den mørke kerne i det hele. Det er den, som alle tumler med, og det tankevækkende er jo, at disse tanker danner vanespor i hjernen. Vi tænker nogle tanker, der skaber nogle følelser, der skaber nogle handlinger, der skaber nogle resultater, der skaber nogle tanker, der skaber …

Jeg-er-ikke-god-nok-tanken skaber et stort drama i vores hoveder. Mine klienter har læst alle bøger, gået på alle kurser og gjort det rigtige. Alligevel forandrer tingene sig ikke i deres liv. De samme tanker og følelser bliver repeteret og skaber det samme ”print-out” i deres liv. De har gennemspillet deres software i så lang tid, at de er ”stucked”, og de ved ikke, hvordan de skal komme videre, siger Cindy Skidmore en dag, jeg møder hende i København.

Jeg tror, at vi kan komme videre, når vi forstår og anerkender, at vi alle sammen – i hver vores version – er plaget af dette hjernevirus. Det er noget, der kører med os, og det ligger som et så dybt print, at der skal gøres en stærk indsats for at slippe af med det. Men jeg tror, det kan lade sig gøre. Det bekræfter blandt andet den svenske professor i neurokemi Rolf Ekman. Han siger i det nyeste nummer af det svenske magasin LEVA, at hjernen er modellérbar. Du kan blive en ny version af dig selv, når du forstår, hvordan du skal gøre det. Du kan skabe nye nervebaner, når du gør noget andet og tænker noget andet end det, du plejer.

Jeg tror, det er nødvendigt for vores fælles overlevelse, at vi gør en indsats for at kurere os for jeg-er-ikke-god-nok-virusset. Dette virus er en kræftsygdom, der for det første skader og besværliggør vores relationer, for kærlighed kan ikke tages ordentligt ind, når man ikke føler, man er noget værd. For det andet får vi ikke sat ind over for åbenlyse uretfærdigheder og mangler, fordi vi ikke føler, vi er gode nok til at være dem, der virkelig gør en forskel. Det er som om, at jeg-er-ikke-god-nok-virusset er en sten, der ligger i vejen for den evolution af vores bevidsthed, der er i sigte. Stenen skal fjernes. Virusset skal kureres. Den dårlige nyhed er, at det kræver en intensiv og vedvarende indsats. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre.

Inspiration til, hvordan du kan kurere jeg-er-ikke-god-nok-virusset:

Sig, skriv, ”spis” sætninger med f.eks.: ”Jeg er god nøjagtig, som jeg er”, ”Jeg er elsket” og ”Jeg elsker mig selv”. Kunsten er at få gjort den nye tanke til en ny følelse. Det er ikke nok, at det bliver en mental handling, det skal også være en ”følt tanke”. Og dette kan kun ske over tid, så hav tålmodighed med dig selv. Ros dig selv for det, du gør, og dét, der virker i dit liv. Det vil bygge dig op og med tiden skabe den nye version af dig.

Stil ofte dig selv spørgsmålet: ”Hvis jeg skal være min egen bedste ven og holde med mig selv, skal jeg så vælge/gøre/sige xxxx?”. At være sin egen bedste ven – og ikke sin egen værste fjende, der kører sig selv for hårdt – er med til at kurere jeg-er-ikke-god-nok-virusset.

Skab gode betingelser for din hjerne med god søvn, mad og motion. Hjernen skal have optimale udviklingsbetingelser, så den ikke skrumper, men udvider og udvikler sig.

Rens dig hver aften, inden du skal sove. Det er vigtigt, at du ikke sover med ”den gamle programmering”. Forestil dig f.eks., at du har en bruser over dit hoved, og lysstrålerne vasker dig ren. Forestil dig, at den gamle programmering skylles væk, så din underbevidsthed kan operere i søvnen med det nye.

Brug remindere, så du kan holde dig fast på den nye programmering. Skriv, skab, fremstil ”remindere” over alt omkring dig. (Jeg-er-god-nøjagtig-som-jeg-er-labels på dit spejl, din computer, dit skab osv.). Du skal minde din hjerne om, hvilket fokus den skal have. Ofte skal man tvinge sin hjerne til at tænke nyt.

Leg og bevæg dig anderledes, end du plejer. Ryst og rok og smidiggør din krop og din hjerne, så der bliver plads til, at noget nyt kan skabes.

Find en omkodnings-partner. Beslut jer for, at I er hinandens hjælpere i det næste år. Det er en stor indsats, der skal gøres, når man skal omkode sig selv, og det gør en gigantisk forskel, at man har inspiration, opmuntring og støtte ved hånden. Send sms og email til hinanden. Husk hinanden på det, som I vil have mere af.

Har du tænkt over, at hvis du føler dig alene, kan det være, fordi du har forladt dig selv?
Jeg vil fortælle dig om et mirakel, jeg var vidne til i sommers, og som bragte mig på sporet af denne viden. Miraklet handler om en 38årig kvinde, som hedder Anja. Hun bor alene med sine to børn og arbejder som videnskabelig researcher hos Novo Nordisk.

Hendes mirakel sker for øjnene af mig og tyve mennesker i et kursuslokale på Samsø Højskole en torsdag i juli. Vi står efter en øvelse i stilhed i en cirkel. Jeg kigger tilfældigvis på Anja og ser, at noget sker med hende. Hun lukker øjnene. Det er som om, hendes ansigt bliver mildere, og hun smiler for sig selv. Efter et stykke tid åbner hun øjnene og siger pludselig ud i gruppen:
Jeg kan ikke helt sige, hvad der skete med mig lige før, men det var som om, jeg valgte at tilgive mig selv for mine fejl og elske mig selv for den, jeg er. Og da denne følelse kom, forsvandt min følelse af ensomhed. Jeg er ikke alene mere, for nu har jeg mig selv.

Anja lyser af indre fred, som hun står der. Hun vil ikke længere forlade sig selv, for hun har fundet hjem. Har du tænkt over, at vi kan føle os alene, når vi vender ryggen til os selv, og ikke tager os af den sjæl, der bor i vores indre hus? Og at ensomheden kan forsvinde, når vi gør os gode venner med os selv? At mindreværd og ensomhed eller selvkærlighed og fællesskab har forbindelse med hinanden?

Hvis du lever et liv, hvor du svigter dig selv, overhører dig selv, ignorerer dine indre signaler og fortrænger dine behov, følges du ikke med dig selv og holder dig selv i hånden. Og så kan du ende med at føle dig alene, fordi du har mistet dig selv.

Måske starter det hele, da du er barn. Du får på flere måder at vide, at du er forkert. Måske dagdrømmer du for meget. Måske smasker du, når du spiser. Måske er du for langsom. Måske bliver du for hurtig utålmodig. Måske får du at vide, at hvis du ikke tager dig sammen, er du en af dem, der ikke kan blive til noget.

Så du udvikler dig til at blive det sårede barn. Og det sårede barn lukker nogle rum ned i sit indre hus. For hvis der nu er så meget, der er forkert, er det nok lettere at lukke ned. Så du opdager lidt efter lidt, at det er bedre, hvis du vender den del af dig selv, de andre synes, er forkert, ryggen. Du gør dig rigtig ved at gøre dig mindre.

Med tiden ender du måske med at gå helt ud af dit eget hus. Og nu, da det står tomt, kan andre med lethed flytte ind. Du tillader måske oveni købet andre at møblere huset, og nogen, der slet ikke ejer huset, at flytte ind og overtage driften. Måske bliver de fast inventar i dit hus og nasser på din gæstfrihed og venlighed. De optager de fleste af dine rum, så du til sidst ikke aner, hvem du er.
Og du forstår ikke, hvorfor du føler dig alene. Du fatter ikke, hvor den følelse kommer fra. For du har jo familie, venner og netværk omkring dig. Du lever et aktivt liv. Men du føler dig alene midt i strømmen. Måske er det, fordi du har forladt dig selv? Måske er det, fordi du ikke tager dig af dig selv og ikke elsker dig selv?

Anjas historie lærte mig noget. At når vi bliver venner med os selv og lytter til os selv, vil vi ikke på samme måde føle os alene længere.

Der sker noget i denne tid. Nogle kalder det planeternes stilling på himlen. Andre kalder det evolution og et kollektivt bevidsthedsskift, der er på vej i 2012. Jeg siger, at det er som om, vores underbevidsthed kalder os hjem. Vi må ind i vores eget hus og hente de dele af os selv frem, vi kan have glemt derinde. Vi må åbne vores rum og sætte mere lys i dem. Når vi lærer at elske os selv, for alt det, vi er af sol- og skyggesider, vil vi ikke føle os alene på samme måde længere. Og det vil på alle planer gøre en gigantisk forskel – i os selv og i verden.

Hvis dette emne interesserer dig, kan du f.eks. læse følgende bøger:

• Rejsen Hjem – befri dit indre barn og forstå dig selv som voksen af John Bradshaw
• Kast lys over skyggen af Debbie Ford
• Skyggeeffekten – omfavn din skygge og sæt dig selv fri af Deepak Chopra, Debbie Ford og Marianne Willamson

Kvinde evolutionen

NB! Denne klumme er skrevet til kvinder. Men hvis du er en mand, så læs gerne med, for så forstår du måske, hvorfor vi nogle gange er så umulige, rastløse og søgende. Vi er i gang med at indtage et nyt land. Den nye kvinde evolution …

Du er en del af noget vigtigt, der foregår nu. Vi er flere og flere kvinder, der mærker, at der er noget, som ikke fungerer indeni os, og vi prøver at finde ud af, hvad det er. Vi er en del af det, som jeg kalder for kvinde evolutionen, hvor vi leder efter en ny måde at være kvinde på eller en ny måde at være i livet på som kvinde.

For kender du det, at selvom du har prøvet at blive tilfreds, har du stadig en følelse af, at der er noget, der ikke er godt? At selvom dit liv ser godt ud på overfladen, er du ikke rigtig glad? Jeg kender til det selv, og jeg møder mange kvinder rundt omkring, der også gør det, og jeg mærker en helt enorm stor grad af parathed til at ville finde ud af det her liv og lykkes med det. Jeg tænker, at der er noget, som rumsterer, pulserer og skubber til os. Inde fra. Det er som om, vi har en såret feminin sjæl, der er blevet trampet på i århundreder, og den brokker sig og vrider og vender sig. Den vil gerne tages sig af, den vil gerne have lys på sig, og den vil gerne heles.

Min oplevelse er, at det, der skal til, er, at vi forstår, hvor vigtigt det er, at vi omkoder os selv fra den gamle, begrænsende historie om det at være kvinde til en ny historie. De fleste kvinder har en historie indeni sig selv, der i sin essens handler om, at de ikke er gode nok, og det, de gør, er aldrig helt godt nok. Jeg tror, den lille ”det-er-ikke-godt-nok-stemme” er kommet, fordi vi bærer på en lang kvindehistorie, der sidder i os som et blueprint. Det er en historisk overlevering om, at kvindekønnet engang var second best, og den følelse er gået ind i os og har sat sig i vores bevidsthedsstruktur. Og hvis man er bærer af dette blueprint, vil man som oftest gøre sit bedste for at bevise, at man er god nok, og det kan føre en lige ud i udmattelse og nedtrykthed – og i værste fald stress og depression.

Den amerikanske cellebiolog Bruce Lipton har bevist, at vores celler er intelligente, og vores tanker og overbevisninger påvirker vores celler, vores krop – og endda vores dna, siger han. Og det forklarer måske meget godt, at selvom vi er langt med kvindefrigørelsen, er der stadig et sidste skub, der mangler. Det sidste skub er noget indre. En indre følelse af elskelighed og god-nok-hed. Min erfaring er, at jo mere tilfreds, man bliver med sig selv, jo mere tilfreds bliver man med livet. Så får man startet en positiv selvopfyldende profeti.

Så hvordan kommer vi i gang? Der er sandsynligvis mange måder, men det, jeg kan se, der virker allerbedst, og som samtidig er allermest enkelt, er at benytte ét spørgsmål: ”Hvad ville du gøre, hvis du var en Pippi?” Pippi Langstrømpe repræsenterer en energi, som vi kan minde os selv om og koble os på. En fandenivoldsk, kreativ og frigørende kraft. Vi behøver egentlig ikke udenlandske, fjerne guruer at læne os op af. Vi kan bruge en af vores egne skandinaviske arketyper, nemlig hende Langstrømpe. For når du tænker ”pippisk”, kan du ikke undgå, at noget sker. At magi dukker op. Og hvis du handler på de svar, der kommer, kan det forvandle dit liv. Skridt for skridt og lidt efter lidt.

At bruge Pippi Langstrømpe som en skæv rollemodel kan være den nøgle, der kan låse døren op til den nye version kvinde: Hende, der følger sin lyst, og giver lidt fanden i, hvad hun tror, andre tænker om hende. Hende, der accepterer sin krop, som den er – med appelsinhud og rynket maveskind. Hende, der erobrer sin seksualitet og elsker med de mænd, hun har lyst til, uden at dømme sig selv for at være en ”let” kvinde eller en dårlig mor. Hende, der træder frem til bestyrelsesmøder og i mødelokaler og siger det, der skal siges, uden at frygte at være for meget eller komme til at fylde for meget. Hende, der reagerer på sin intuition, og som tror på det, hun mærker som sandt og rigtigt. Hende, som ikke for enhver pris indpasser sig og indordner sig, men som siger de ord, der ligger på hendes læber og danser de trin, som hun selv og verden trænger til.

Det er det, jeg tænker, der er på vej nu, og det er det, som jeg kalder for kvinde evolutionen.

Uddrag af denne klumme er netop nu i det svenske magasin LEVA i forbindelse med, at Pippi Power udkommer i Sverige 5. maj.

Vi kan flytte hinanden med vores kærlighed. Vi kan flytte hinanden ud af tunge mønstre og ud til store vidder, hvor drømme kan lykkes. Vi kan hjælpe hinanden med at omkode os til at være de mennesker, som vores sjæl kalder os til at blive. Det, vi har brug for, er kærlige omkodnings-laboratorier.

Der er noget, der bliver ved med at blive sagt til mig i denne tid. Og det undrer mig, og det får mig til at tænke. Og det er det, som jeg gerne vil dele med dig... Læs mere